Om Gl. Skanderborg Fonden
Vi bidrager til stærke lokalsamfund og fællesskaber, hvor mennesker kan deltage, trives og tage ansvar for hinanden.
Gl. Skanderborg Fonden er grundlagt på en tradition for lokalt engagement, fællesskab og social ansvarlighed. Disse værdier er ikke kun en del af vores historie, men også fundamentet for vores arbejde i dag. Vi arbejder for positiv udvikling i de midt- og østjyske lokalsamfund, vi er en del af, og tror på, at mennesker står stærkere, når de har mulighed for at bidrage og tage ansvar for hinanden.
Vores historie: med rødder i andelstanken
Gl. Skanderborg Fonden er en tillidsbaseret og fleksibel fond, kendt for at reagere med dømmekraft og rettidig omhu på lokale behov.
Vi styrker indsatser, der skaber meningsfuld deltagelse i fællesskaber, understøtter det gode liv på landet og tager fælles ansvar, når livet udfordrer. Samtidig arbejder vi aktivt for at skabe sammenhængskraft og stærke fællesskaber gennem samarbejde med kommuner, civilsamfund, foreninger og andre fonde.
Vi har en proaktiv og relationel tilgang til vores arbejde. Vi går i dialog med lokale aktører for at skabe synergi mellem projekter og understøtte løsninger, der kan skabe varig værdi i lokalsamfundene.
Sådan arbejder vi
Gl. Skanderborg Fonden har rødder i andelstanken og den tradition for kundeeje og fælles ansvar, som udspringer af Gl. Skanderborg Forsikring. Fonden blev etableret efter salget af NEM Forsikring i 2021 og fungerer i dag som en erhvervsdrivende fond med et velgørende og almennyttigt formål.
Vi tror på, at stærke lokalsamfund skabes tæt på hverdagslivet gennem nærhed, fællesskaber og inddragelse af mennesker, også når livet udfordrer. Derfor arbejder vi for at styrke fællesskaber, udvikle landdistrikter og støtte indsatser for mennesker i sårbare livssituationer.
Vores arbejde tager særligt udgangspunkt i Midt- og Østjylland, hvor mange af vores historiske rødder findes. Fondens geografiske uddelingsområde omfatter Horsens, Hedensted, Skanderborg, Odder, Favrskov, Ikast-Brande, Silkeborg, Viborg, Herning, Aarhus, Randers, Mariagerfjord, Syddjurs og Norddjurs kommuner.
“Gl. Skanderborg Fonden bidrager til stærke lokalsamfund og fællesskaber, hvor mennesker kan deltage, trives og tage ansvar for hinanden.“
Uddelingspolitik for vores tre fokusområder
1: Bekæmpelse af social udsathed betyder for os fælles ansvar i sårbare livssituationer
Vi støtter indsatser, der skaber bedre livsmuligheder for mennesker i sårbare livssituationer. Det kan være indsatser, der forebygger mistrivsel, skaber stabilitet eller hjælper mennesker videre i livet.
Vi lægger vægt på projekter, der:
har en tydelig målgruppe og et klart formål
bygger på faglighed og realistiske løsninger
skaber tryghed, værdighed og deltagelsesmuligheder
kan dokumentere, hvordan indsatsen gør en forskel
Vi tror på, at stærke lokalsamfund også tager fælles ansvar, når livet bliver svært.
2: Udvikling af landdistrikter betyder for os det gode liv på landet:
Vi støtter projekter, der skaber liv, engagement og udvikling i landdistrikterne. For os handler det om at styrke lokale fællesskaber og skabe løsninger, der tager udgangspunkt i de mennesker og steder, de er en del af.
Vi lægger vægt på projekter, der:
bygger på lokalt engagement og ejerskab
skaber aktivitet og fællesskab i hverdagen
styrker udviklingen i lokalområdet på længere sigt
kan leve videre efter støtteperioden
3: Styrkelse af fællesskaber: Sammen om deltagelse.
Vi støtter fællesskaber, hvor mennesker føler sig velkomne, kan deltage aktivt og opleve at høre til. Det gælder både nye og eksisterende fællesskaber på tværs af alder, baggrund og livssituation.
Vi lægger vægt på projekter, der:
skaber trygge og inkluderende fællesskaber
giver mennesker mulighed for at deltage aktivt
når mennesker, som normalt står udenfor fællesskaber
styrker relationer og lokal sammenhængskraft
Baggrunden for vores arbejde
5 % af danskerne har komplekse udfordringer. 24 % har udfordringer i livet, der kan gøre det svært at deltage i fællesskabet. Det gælder både arbejdslivet og fællesskaber i civilsamfundet (kilde 1). Samtidigt ved vi, at 40-50% af os vil få en psykisk sygdom på et tidspunkt i løbet af vores liv (kilde 2). Blandt børn og unge vil 15% blive diagnosticeret med en psykisk sygdom inden de fylder 18 år.
At så stor en andel af den danske befolkning har det svært og er i risiko for at udvikle mistrivsel kalder på, at vi samarbejder bredt på tværs af det offentlige, civilsamfundet og erhvervslivet.
Gl. Skanderborg Fonden tilslutter sig derfor det nationale forskningscenter for velfærds anbefaling om, at mistrivsel og social eksklusion skal adresseres og løses i brede partnerskaber (kilde 3). Ikke fordi det er noget, vi skal gøre for nogle andre – det er noget, vi gør for os selv og for os alle. Fordi vi selv kan få udfordringer i livet, og fordi vi med stor sandsynlighed kommer til at være pårørende til et menneske, der oplever ensomhed, tab af erhvervsevne, eller fysisk eller psykisk sygdom.
Gl. Skanderborg Fonden støtter derfor initiativer i Midt- og Østjylland, der adresserer mistrivsel og understøtter rummelige fællesskaber.
Vi støtter ligeledes projekter i landdistrikterne, som har fællesskabende karakter, og som bidrager med sammenhængskraft og understøtter det lokale engagement. Det gør vi, fordi vi mener, at land og by er hinandens forudsætninger. Det vil derfor komme os alle til gode, at vores landområder er i vækst, og tilbyder de samme udfoldelsesmuligheder som livet i byerne.
__________
Kildehenvisninger
1: Fællesskabsmålingen 2022, En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark, Udgivet af VIVE, det nationale forskningscenter for velfærd, med støtte fra Maryfonden og Trygfonden.
2: Sundhedsstyrelsen – https://sst.dk/da/viden/sygdomme/psykiske-lidelser
3: Fællesskabsmålingen 2022, En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark, Udgivet af VIVE, det nationale forskningscenter for velfærd, med støtte fra Maryfonden og Trygfonden
Fondens bestyrelse
-

Jesper Jakobsen
Bestyrelsesformand
Læs mere -

Nils Vinther Møller
Næstformand
-

Søren Odgaard Pedersen
Bestyrelsesmedlem
Læs mere -

Silvia Sølvsteen
Bestyrelsesmedlem
Læs mere -

Kathrine Geisler Madsen
Bestyrelsesmedlem
Læs mere -

Carsten Møller Pedersen
Bestyrelsesmedlem
Læs mere -

Bo Juncher
Bestyrelsesmedlem
Læs mere