Landsbykraft

Landsbykraft – Styrk din idé og skab udvikling i din landsby

Landsbykraft 2.0

Et kapacitetsopbyggende forløb for landsbyer med ambitioner om udvikling og fællesskab.

August – december 2026 · 10 udvalgte landsbyer · Ansøgningsfrist: 26. juli 2026

Mange landsbyer har stor lokal energi og gode ideer, men mangler redskaber, viden og netværk til at omsætte dem til konkrete projekter. Samtidig oplever fonde, at ansøgninger fra lokalsamfund ofte mangler den nødvendige kvalitet og forankring. Landsbykraft 2.0 bygger bro mellem ambition og handling med professionel sparring fra en erfaren fundraisingekspert og Gl. Skanderborg Fondens direktør.

Hvad får landsbyer ud af forløbet?

Fra idé til fondsmoden plan

Konkretisering af jeres projekt til en gennemarbejdet udviklingsplan, der gør jer klar til fondsansøgning.

Borgerinddragelse og forankring

Strategier til at inddrage bredt, skabe lokalt ejerskab og sikre, at jeres projekt har reel opbakning.

Netværk og fondsindsigt

Erfaringsudveksling med andre landsbyer og direkte indblik i, hvad fonde søger i en ansøgning.

Fra Landsbykraft 1.0: workshop og fælles projektudvikling

Deltagere fra Landsbykraft 1.0 siger:

  • “Fantastisk forløb med relevante emner til hvert eneste møde. Virkelig et godt kursus.”

  • “Vi vil helt sikkert tænke meget mere i borgerinddragelse og -involvering i fremtidige projekter.”

  • “En absolut bedre forståelse af, hvad fonde gerne vil have.”

Landsbykraft 2.0: Forløbet trin for trin

Forløbet er bygget op som en struktureret rejse fra idé til en fondsmoden handlingsplan for projektudvikling.
Hver fase bygger videre på den forrige, og deltagerne får løbende sparring og feedback fra en erfaren fundraisingekspert og fondens direktør.

Programoversigt

  • Kick-off workshop (fysisk): 25. august 2026 kl. 15.00-21.00 (minimum to personer pr. landsby, gerne flere)

  • Lokal sparring: 10. og 14. september 2026 mellem kl. 9 og 18 (1-1,5 time pr. projekt)

  • Onlinemøde: 19. oktober 2026 kl. 16.00-19.00

  • Fysisk workshop: 24. november 2026 kl. 15.00-20.00 (minimum to personer pr. landsby, gerne flere)

  • Afsluttende onlinemøde: 10. december 2026 kl. 17.30-19.00

  • Løbende rådgivning: direkte sparring med udviklingskonsulent

Er jeres landsby klar til næste skridt?

Fonden udvælger 10 landsbyer med størst engagement og potentiale. Det kræver ikke erfaring med fondsansøgninger, blot vilje til at investere tid og energi i jeres lokale fællesskab.

Send jeres ansøgning inden 26. juli 2026.

Fotos fra det første forløb af Landsbykraft, efteråret 2025